3. S, 1963 Nakskov Gymnasium

1993, uformelt 30 års jubilæum hos Inge Louise Vilholm

 

Finn og Inge Louise Vilholm.

Inge-Louise fik sit ønskejob

Inge-Louise sendte et brev rundt til klassen og fortalte, at hun efter mange år omsider havde fået sit inderste ønske om at blive præst opfyldt. Nu havde hun ikke blot en kirke at tale i, men også en præstegård - nede i det sydlige Sjælland. En god anledning til at møde hinanden, efter 30 år som sproglige studenter.

En smuk sommerdag grupperede den gamle klasse sig i præstegårdshaven, hvor Birthe og Bodil viste interessante modefænomener i hatte. Vi gik ture i den parklignende have og nippede til den udsøgte servering.

I præstegårdens stuer stod mange billeder endnu op ad væggene og ventede på, at Inge-Louise og hendes mand blev enige om, hvor de skulle hænge. Vi frådsede i maden og holdt hovedet klart. Fotografier gik rundt og blev forklaret og kommenteret. 30 år. Meget skulle efterforskes. Nostalgien havde indfundet sig.

Fotografierne her på siden er taget af Maja Mørup.

 

Birthe Brædstrup, Bodil Beier og Hanne Ørvad.

Birthe, Malene, Kirsten, Palle, Hanne og Bodil i præstegårdshaven.

 

Inge Louise i arbejdstøjet.

Maja, Birthe, Hanne, Bodil og Malene var med i kirke.