Flemming har taget fotografiet af Niels, Kim og Palle i Kims gæstehus ved vandet i Kragenæs den 18. maj 2026. Årsmødet indledtes på middagsfærgen til Femø i en halvtom, uforstyrret salon, hvor snakken kunne udfolde sig frit. Efter en lille times sejlads kunne selskabet samle appetit til frokosten på Femø Kro ved at tilbagelægge strækningen på 1,8 kilometer til fods med pauser ved Ørnsholts hus og "Kongestenen".
Femø Kro har lukket om mandagen, og Kim var ikke videre meddelsom om baggrunden for aftalen med kroens medarbejder siden 1987 om ekstraordinær åbning for Lazy Club med servering af fadøl og udvidede frokostplatter - udendørs i solskinnet. Servicen viste sig også at omfatte transport tilbage til Femø Havn i kroens minibus, tidsnok til en halvtom eftermiddagsfærge mod Kragenæs, hvor kaffen kunne indtages i gæstehuset. Siden kørte selskabet i egne biler ad de smukke småveje forbi Reventlowmuseet til Kims og Lisbeths store hus ved Orehave, hvor middagen ventede.
Herover er Lazy Club fortograferet af journalist og frivillig medhjælper ved "Historiens Hus" i Nakskov, Peter Gade.
Årsmødet begyndte hos Birte og Palle i Hjelm med champagne, muffins og Svinkløv-lagkage.
Vi kørte så til Nakskov, hvor et besøg var aftalt med arkivleder Heidi Pfeffer. Arkivar Kim Roslyng orienterede om "Historiens Hus", som har til huse i "Ny Dag"s bygning i Jernbanegade. Den socialdemokratiske avis gik ind i 1994. Interviews til arkivet var aftalt med Peter Gade, som tidligere har interview'et gymnastiklærer Niels Erik Berthelsen dygtige gymnaster. Nu ønskede han at bevare synspunkter fra de knapt så dygtige.
Efter "Historiens Hus" kørte vi til arkitekt Einer Ørnsholts restaurerede hus på Svingelsvej, hvor Flemming, som har skrevet en bog om Ørnsholt, fortalte om denne store arkitekt og hans flere end 200 huse alene i Nakskov. Årsmødet sluttede på Cafe Fjorden ved Hestehovedet over et par retter fra spisekortet.
Middag hos Hanne og Niels 20. september 2024.
Fra venstre: Niels, Flemming, Kim og Palle. Foto: Hanne.
Flemming og Niels havde lagt programmet med besøg i Operahaven og frokost. Rundvisning på Holmen med Flemmings grundige orientering om arkitekskolen, hvor han var ansat og om Holmens forvandling fra flådestation til ny bydel med boliger institutioner, virksomheder og restauranter i de renoverede og nye bygninger. Næste stop var Morskabsmuseet, hvor vi fik fribilletter, når Storm P.-afdelingen genåbner. Mønsteds Museum nåede vi efter en kort tur gennem Frederiksberg Have, hvorefter vi besøgte Finn, der gik en klasse under os på Nakskov Gymnasium. Flemming og Kim genkendte ham fra Horslunde Private Realskole. Dagen sluttede, som det ses på billeder herover.
Tre medlemmer 24. april 2023.
Fra venstre: Niels, Kim, Flemming Foto: Palle.
2022
Fra venstre: Kim, Niels, Flemming. Foto: Palle.
Efter et besøg hos Birte og Palle, forflyttede selskabet sig til Fuglsang Kunstmuseum med en spadseretur mod Skejten. Middagen blev indtaget i restaurant Pomle Nakke på Nordfalster.
2019. Dagen startede i Flemmings internationalt kendte "Himmelhuset" i Hummingen. I Nakskov kiggede vi blandt andet på arkitekt Ejnar Ørnsholts Nakskov Banegård og andre af hans kendte byggerier. Dagen sluttede hos "Den fuldendte Fisker" i Onsevig.
Frederiksborg Slot i 2018.
Fra venstre: Erik, Malene, Niels, Kim og Palle. Foto: Flemming.
Vi mødtes hos Erik i Allerød til en bedre frokost og fortsatte i bilerne til Hillerød og Frederiksborg Slot, hvor Lazy Club endnu ikke er repræsenteret i samlingen af våbenskjolde. Lidt ironi kunne nok være tiltrængt her.
I 2017 havde Kim forberedt en sejltur fra Kragenæs i hans store havgående sejlbåd. Vi sejlede til Fejø, hvor møllen blev inspiceret. Den blev opført af en af Kims forfædre og var netop nyrestaureret. En kunstudstilling nåede vi også på Fejø, før hjemturen og en lækker middag hos Kim og Lisbeth.
I 2016 var vi hos Birte og Palle i Hjelm. Foto: Birte.
Programmet fortsatte til søs i Palles sejlbåd "Esther" (Bandholm 26) fra Sakskøbing Inderhavn, ud gennem fjorden med vending lidt ude i Smålandsfarvandet. Middagen blev indtaget på Sakskøbing Hotel.
Frederiksberg Have i 2014.
Fra venstre: Palle, Niels, Erik, Flemming, Malene og Kim.
Efter sejlturen i Frederik VI's "fodspor" ventede middagen hos Hanne og Niels.
Herover er Flemming, Niels og Palle fotograferet i Langø efter translokationen i Nakskov i 2023 (60 års jubilæum), sammen med Gerda, som var sproglig sammen med Palle og Niels.
Lazy Club har siden 50 års studenterjubilæet været flittige gæster, når årgang 1963 fra Nakskov Gymnasium er mødtes. Omkring 45 af årgangen mødte op til 50 års jubilæet i 2013. Ved 60 års jubilæet i 2023 var fremmødet beskedent.
Den sproglige klasse - 16 piger og fire drenge - har holdt jubilæer efter 10, 25, 35 og 40 år. Se ældre hjemmeside.
Billederne herunder er fra 50 års jubilæet.